Bridge styrker hjernen,
en hånd ad gangen

Dansk Skolebridge arbejder for at udbrede bridge blandt børn og unge i hele Danmark. Vi udvikler undervisningsmaterialer, afholder kurser og turneringer og støtter skoler og klubber i at integrere bridge som en lærerig og social aktivitet. Bridge styrker logisk tænkning, koncentration, samarbejde og strategiske evner på en sjov og engagerende måde.

Vores mission

At udbrede bridge blandt børn og unge som et redskab til at skabe sjove, sociale fællesskaber, styrke deres samarbejdsevner, koncentration og kognitive evner.

Vores vision

Dansk skole- og ungdomsbridge er senest i 2030 en økonomisk robust organisation
• med eget sekretariat med 3-4 medarbejdere
• som har tilknytning til minimum 50 skoler og 10 undervisningsinstitutioner
• som er forankret i lokale bridgeklubber og i ungdomsklubber i alle distrikter
• som er kendt i offentligheden og hos samarbejdspartnere

En bevægelse i hele landet

Missionen understøtter, at bridge passer ind i Folkeskolens målsætninger om at give eleverne kundskaber og færdigheder, der “forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere”. Gennem bridgespillet kan eleverne udvikle deres matematiske/logiske tankegang, deres strategiske evner og evnen til at fokusere, deres koncentrationsevne, deres kommunikative færdigheder samt evnen til at samarbejde i givne rammer, så de kan drage nytte af disse kompetencer og færdigheder i såvel skolen som livet uden for skolen. 

Folkeskolen skal “forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre” og deres “virke skal… være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (§1, stk. 3). Bridge bygger på disse værdier gennem: 

  • Fair play og respekt for modstandere og makker 
  • Regler, turtagning og transparent kommunikation 
  • Løsning af uenigheder gennem dialog 
  • Anerkendelse af og respekt for andre spilleres kompetencer og resultater 


Folkeskolen skal “fremme den enkelte elevs alsidige udvikling”. Bridge understøtter dette ved at styrke: 

  • Koncentration og vedholdenhed 
  • Socialt mod og samarbejdsevne 
  • Evnen til at håndtere fejl og modgang på en konstruktiv måde


Folkeskolen skal “udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi” (§1, stk. 2). Bridge indgår som en metode, hvor eleverne: 

  • Systematisk analyserer situationer 
  • Planlægger og træffer valg 
  • Evaluerer resultater i fællesskab 
  • Oplever flow og fordybelse i en motiverende ramme 


Bridgen kan tillige appellere og tilbyde fællesskaber til grupper af børn og unge, som f.eks. ikke er aktive i en sportsklub, er skoletrætte elever eller har særlige udfordringer.

Vores impact

Væksten i Skolebridge – og den forskel det gør:

400+

skoler

5000+

elever

50

Partnerorganisationer

Vores rejse

Fra et lille pilotprojekt til en national indsats:

2015
Begyndelsen

Dansk skolebridge starter på 10 skoler

2015
2017
Læremidler

Vores første 12 undervisningsfilm klar

2017
2019
Anerkendelse

Vi får støtte fra Danmarks bridgeforbund til vores drift

2019
2021
Digitalisering
Vi laver vores første online-lektioner, så vi kan operere under corona
2021
2025
Gennembrud

Vi får støtte fra finansloven for første gang

2025

Hvad er næste skridt?

Vi er kun lige begyndt – og ambitionerne er høje:

Organisation og ledelse

Skolebridge drives af en engageret bestyrelse og et stærkt netværk af frivillige.

Michael Krogh Andersen

Direktør og iværksætter
Har startet fondsmæglerselskaberne Investering & Tryghed A/S og Investeringsrådgivning A/S.
Begge selskaber er nu solgt, og tiden går med bestyrelsesarbejde, bridge, golf og skiløb.

Lars Svenning Andersen

Advokat, cand. Jur. Partner i Bech-Bruun advokatfirma 1980-2015.
Formand Danske advokater 2008-2014
Landsformand Red Barnet 2013-2022

Ella Rosthøj

Ungdomslandsholdsspiller

Søren Caspersen

Ungdomslandsholdsspiller

Anna von Lowzow

Instruktør og producer

Birte Kjeldsen

Bridgeunderviser

Søren Riemer

Viceskoleleder

Arne Kjær

Lektor emeritus, Aarhus Universitet

Vores samarbejdspartnere

Et stærkt samarbejde er fundamentet for det hele: